Aktører til Vikingemarkedet 2019

Plantefarvning og handelstelt - Bestyrelsens telt for OVM:
- v/ Norlander-Ringius.
Ditte er ekspert i plantefarvning som man gjorde det i vikingetiden, og til markedet vil hun kunne vise og fortælle omkring plantefarvning, processen m.m. Du vil kunne købe en masse forskellige farver garn som hun selv har farvet af planter fra bl.a. Orø samt forskellige produkter hun har med til f.eks. nålebinding. Derudover er det en handelsbod med nålebindingsvarer, brikvævede bånd, lædervarer, naturlige cremer, sæber fra Orø som vi selv laver og meget andet godt.

Hyrden Nor og hans hund Flint, sætter et tille telt op ved siden af, fra fredag aften, hvor man kan filte små bolde og høre historier om livet med får og uld. Du vil også kunne høre Nor fortælle en laaang historie i 2 dele, du kan se tidspunkter i programmet.

 

Madboden:
- v/ Den Gode Viking
Birte og Clay fra Den Gode Viking har flere års erfaring med at drive spisested her på Orø og står i år for markedets madbod. Her finder du enkel, god og dejlig mad, kraftigt inspireret af vikingetiden. Du er velkommen til at komme forbi og få dig et godt måltid, som vikingerne kunne have gjort. Hertil selvfølgelig også muligheden for at få slukket tørsten med både vand og øl - ja, ganske rigtigt, vikingerne drak også øl, men ikke uden varsel, for et gammelt ordsprog (Havamål) lyder at:
"Mand skal holde sig fra øl og anden mands kvinde!"
Godt det ikke siger noget om mad på samme vis!

Menu: kr. 50,-

Byzans-marinerede riben
Frankiske-furtere
Husfuglemix

Serveres med syltede rødløg, råkostsalat og brød.



Småt men godt, det lille værksted:
- v/ Irene.
Trænger du til en lille hyggelig sang, så er det her hos Irene det sker. Derudover er hun god til at flette bånd og lave små sølvsmykker. Hun er bestemt et besøg værd.

Her kan du også se om Irene "virker", det gamle færøske håndværk som Irene er super dygtig til og hun vil rigtig gerne fortælle og formidle omkring dette gamle håndværk og teknik, som næsten er glemt.


Handelsbod og hverdagslivet som Viking:
- v/ Grundtmann.
Den evigtglade Henrik og hans handelsbod er fyldt med smykker og gode historier, skønne skrøner og formidling om hverdagslivet som handelsmand og viking, sammen med sin skønne skjoldmø, datter, svigersøn samt børnebørn.


Brikvævning:
- v/ Bente og Frank.
Bente og Frank kommer med deres viden og og formidling af brikvævning. Brikvævning er en særlig båndvævningsteknik, som anvendes til at fremstille både simple eller mere komplicerede bånd og kanter med mange forskellige mønstre og strukturer. Ved brikvævning benyttes små kvadratiske brikker med et hul i hvert hjørne til at kontrollere trådene. Se og hør mere om dette spændende håndværk hos Freja og Frank.


Smedje & fletteværksted for børn og Runeristning:
- v/ Oubjerggaard.
Smed din egen vikingekniv sammen med John, som hjælper dig fra start til slut. Du kan riste runer med Hans Erik og flette dit helt eget armbånd med Gunvor og høre en masse røverhistorier uden sidestykke. Her er der en god børneaktivitet hvor børnene selv er med i processen.


Saga er ikke en saga blot:
- v/ Saga, Bjarke og Sigrid.
Her formidler Saga en kæk blanding af tekstilhåndværk, flid og kogekunst. Af tekstilhåndværk kan plantefarvning, nålebinding, forskellige fletteteknikker, fremstilling af dragter samt sprang opleves og spørges ind til.

Alle gæster kan, ved Sigrid Sagasdottir (Sagas datter) være med til at lave små vikingedukker som man forestiller sig det kunne have været i Vikingetiden, ud fra tesen om "brug hvad du har", for det var vikingerne særdeles gode til.

 

 

 

Rav- grov- og sølvsmed:
- v/ Per og Victor.
Per og sønnen Victor, kan nogle helt specielle og fantastiske ting med rav og sølv. Per er en røver og krejler uden lige og den bedste viking til at fortælle store og meget lange løgnhistorier. Victor er smed og vil stå og smede i løbet af dagen.
En Smed var en mand der til hverdag smede almindelig jernting til landbrug, hus og have. En sjælden gang imellem kunne han få en opgave der beroede på hans evne indenfor fremstilling af stål, til at lave f.eks. sværd, men almindeligvis var det kun jern han smede i og fremtillede brugsgenstande i. Det var hårdt arbejde og de få der kunne tilværke og arbejde i stål, var godt betalt af områdets Jarl eller Konge da de kunne lave våben.


Biavler Johnny:
- v/ Biavler Johhny.
Lokalt bi-produkt fra Orø. Johnny har sin egen bod på markedet med honning fra Orø. Den fineste delikatesse fra Vikingetiden.

 

Den stærke Smed:
- v/ Bjørn og familie.
Smeden Bjørn, er lige så stærk som hans navn siger og han har et helt kuld unger med sig rundt når han rejser - når ungerne ikke vil hvad han vil, kan man høre ham brøle, og sjovt nok, lyder det også som hans navn siger. Han kan smede på en sten, men foretrækker dog sin esse. Han er en smed der kan fremmane alt fra smykker til sværd, af det bedste jern og stål man kan finde.

Metalarbejde, træsmed, ler og keramik:
- v/ Rasmus, Helle og Jacob.
En gruppe rejsende med mange talenter. Se og hør mere til metalarbejde og arbejde med læder, ler og keramik samt klæder.

Hyrden Nor:
- v/ Nor og hunden Flint.
Her kan du få en snak med Nor om livet med får og uld. Du kan i hans lille kreative værksted også filte små uldbolde af råuld. Hyrden Nor og hans hund Flint, sætter et tille telt op ved siden af Norlander-Ringius, fra fredag aften. Du vil også kunne høre Nor fortælle en laaang historie i 2 dele, du kan se tidspunkter i programmet.

 

Lædersmed:
- v/ Martin.
Rejsende håndværker med læderværksted. Udover at du kan købe af de lækre ting han har med, holder han dagligt ved 13-tiden en workshop hvor du kan lave din egen vikinge-bæltetaske.

 

Håndværk og familieliv:
- v/ Fam. Lauresen.
Handelsbod med nålebinding, lædervarer, garn. De formidler meget omkring deres håndværk som plantefarvning og læderarbejde.

 

 

  1. Norlander-Ringius
    Arrangør/Infotelt
  2. Bente og Frank
  3. Saga
  4. Oubjerggaard
  5. Irene
  6. Bjørn
  7. Lean og Familie
  8. Glenn
  9. Michael og Karin
  10. Martin Sull
  11. Helle og co.
  12. Honning Johnny
  13. Grundtmann
  14. Den Gode Viking
    (Madbod)
  15. Per og Banditterne
Orø Vikingelaug | CVR: 35575227 | Brøndevej 10, 4305 Orø - Danmark